Børn og Unge afdelingerne i Viborg og Randers er værter for et spændende program i Viborg, den 12-13. juni med prækonference og satellit-symposium den 11. juni
Det overordnede tema er børn og unges trivsel og vi har adresseret dette på forskellig vis – i et hjerne-udviklingsperspektiv, i relation til søvn og en afsluttende paneldebat, hvor repræsentanter for vore samarbejdspartnere stiller skarpt på ønsker og forventninger til pædiatrien.
Prækonferencen søndag den 11. juni arrangeret af de yngre/kommende speciallæger i pædiatri har taget trivselstemaet til sig og er virkeligt spændende (for alle, faktisk!)
Som noget nyt er der et satellit-symposium sammen med prækonferencen, hvor alle med interesse i knoglesygdom hos børn er velkomne.
Og ikke at forglemme – der er naturligvis de faste punkter: Præsentation af årets phD- og forskningstræningsprojekter, status-forelæsninger fra fire faglige udvalg, DPS generalforsamling med festmiddag og dans til orkester.
Overnatning til rimelige priser i lækre, nye værelser i direkte tilslutning til konferencen.
Så kom og få et fagligt og socialt løft i hjertet af Jylland!